I denne weekend har Louise og jeg holdt syprojektorweekend! Vi har været 16 deltagere og to (plus Nikki lørdag) instruktører af sted fredag-lørdag-søndag med overnatning og fuld forplejning, og vi har nørdet med projektorer i timevis. Enkelte syede kun, men resten var med for at lære noget og mere om at bruge en projektor til syarbejde. Nikki og jeg holdt nogle oplæg, og så gik vi rundt og hjalp med opsætning, kalibrering, Inkscape og hvad der ellers stødte til, og så har deltagerne selv siddet og arbejdet. På billedet ses det ene arbejdsrum. Er det ikke et skønt syn?