Har du problemer med at logge ind: Login-problemer på Patreon / Projektorsyning med Anne

Her er linket til Facebooksiden om Projektorsyning med Anne: https://www.facebook.com/profile.php?id=61571418593451

Her er en video om at oprette sig og logge ind: https://www.facebook.com/61571418593451/videos/499582215909040 (ligger på Facebook)


Jeg har et onlineunivers kaldet ”Projektorsyning med Anne”.

Det fungerer på abonnementsbasis, hvor man melder sig til og betaler månedligt. Det ligger på platformen Patreon, som tager sig af betaling med kort og PayPal. Der er tre niveauer, og prisen starter ved 20,- pr. måned.

Jeg kan se, at det er svært for mange at komme til onlineoplæg på faste tidspunkter, så nu kan du melde dig ind og se indhold lige, når du vil, og lige så mange gange, som du vil – og jeg håber også, at de mange, der har efterspurgt flere videoer og mindre tekst, vil kunne finde bedre hjælp i videoerne.


Jeg er rigtig glad for at hjælpe andre i gang og videre med projektorsyning. Nu er vi (heldigvis!) så mange, at jeg har svært ved at nå det hele og stadig have tid til selv at sy – så derfor prøver jeg denne løsning. Når du bliver medlem, så hjælper du mig til at kunne købe den næste projektor eller tingest til test og dække udgifter til de gratis ting, jeg også laver, og holde hjemmesiden her kørende.

Der vil løbende komme nye videoer om forskellige emner for begynderen, fortsætteren og alle derimellem. De handler om at anskaffe sig en projektor, lære at bruge den, lære at bruge Inkscape og de andre programmer, tips og tricks og hvad I som medlemmer gerne vil høre mere om – det hele bliver på dansk, og jeg er lige bag jer til spørgetimer eller på email. Hvad vil DU gerne vide?

Linket er https://www.patreon.com/projektorsyning

Gratis medlemskab: Man kan gratis melde sig til og følge med i, hvad der sker, men man kun se enkelte videoer.

Der er tre niveauer for betalende medlemmer. Beløbene er skæve, fordi dansk moms først opkræves, når man checker ud.

Bronze – en god start: ca. 20,- om måneden
Adgang til videoer og andet indhold
Ønsk en video om noget bestemt
Hvis du overvejer, om projektorsyning er noget for dig, og du gerne vil vide mere om projektorer, udstyr, programmer og mulighederne, så kan du tage Bronze og se en stribe videoer og blive klædt godt på til valget. Det er også godt til dig, der er i gang med projektorsyning og gerne vil lære mere og kunne kigge ind og se det nye ind i mellem uden at have behov for spørgetime.

Sølv – lunt i svinget: ca. 50,- om måneden
Adgang til videoer og andet indhold
Ønsk en video om noget bestemt
Adgang til spørgetime to gange om måneden
Hvis du er ny og har fart på, eller hvis du allerede er i gang med projektorsyning, gerne vil lære mere og gerne vil deltage i fælles spørgetimer, så er Sølv et godt valg.

Guld – hele pakken: ca. 140,- om måneden
Adgang til videoer og andet indhold
Ønsk en video om noget bestemt
Adgang til spørgetime to gange om måneden
Adgang til privat spørgetime en time om måneden.

Guld er den helt store pakke med adgang til alle videoer, fælles spørgetimer og privat spørgetime, samtidig med at du støtter mit arbejde ekstra meget.

Betalende medlemmer betyder et tilskud til udstyr og den næste projektor, jeg køber for at kunne teste og fortælle om.

Hvis man køber adgang via app’en på iPhone eller iPad, så er prisen 30% højere. Jeg foreslår derfor, at du køber via hjemmesiden eller Android-app’en i stedet, og så kan du logge ind på iPhone eller iPad derefter.

Det betyder ikke, at jeg holder op med at lave gratis YouTube-videoer, materiale og den slags, men de længste videoer kommer på ”Projektorsyning med Anne”.

Slutteligt vil jeg sige, at jeg ikke er professionel i det her video-værk, men jeg regner med, at det nok skal gå alligevel – og ellers må I jo give lyd fra jer, hvis der skal rettes op på noget fremadrettet 🙂 – men jeg har ikke mulighed for at give penge tilbage.